Besøg Skov Olesens Plantage
Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2025
Mandag den 18. august | Besøg i Skov Olesens Plantage i Langelund, hvor Svend Skov Olesen var aftenens guide | |
Formanden for foreningen, Kaj Lindbjerg, bød velkommen til de 73 fremmødte medlemmer, hvorefter han gav ordet til aftenens guide, Svend Skov Olesen, barnebarn af Anna og Mads Skov Olesen som i 1946 gav området til Gjellerup Sogn. ![]() Svend Skov Olesen | Svend Skov Olesen startede aftenens fortælling og rundvisning ved mindestenen der blev rejst i 1963 til minde om Anna og Mads Skov Olesen. Næste stop var ved mindestenen for Jomfru Rist, en excentrisk kvinde, født i 1815, der kom fra Birkerød til ”Hesselbjerggård” i 1857 som 42-årig, og få år senere etablerede sig som hedeopdyrker, og boede i en hytte med to rum, en til hende og en til koen, - om vinteren sov de vist i samme rum. Svend fortalte også om ”Fandens Dige” og ”Svenskeskanserne”, inden turen gik over på den anden side af Langelundvej, hvor vi stoppede op ved jagthytten, fra 1938, inden vi kom til søerne. Svend Skov Olesen fortalte om søerne, der var udgravet ved håndkraft i 1940-50`erne. To mand gravede og en anden kørte jorden væk. | ![]() Svend Skov Olesen fortalte ved jagthytten Efter rundturen sluttede aftenen i svinestalden, - nu en gildesal, - hos Helle og Svend Skov Olesen, hvor deltagerne nød deres medbragte kaffe, medens Svend Skov Olesen fortalte yderligere om bedsteforældrene Anna og Mads Skov Olesen, samt viste en film fra afsløringen af mindestenen. Ref. Kaj Lindbjerg |

