Onsdag den 3. september 2014 |
Den tidligere mælkemand kunne historien
Sunds-Gjellerup Avis den 17. september 2014 |
Godt vejr – sjove anekdoter og masser af mennesker, da Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn inviterede på gåtur på Agerskovvej og Elmegade i Hammerum.
Af Niels Knudsen
Lokalhistorisk Forenings "Kend dit sogn" arrangement onsdag den 3. september blev et sandt tilløbsstykke. Hele 80 lokalhistorie interesserede stod klar foran Brugsen, da den tidligere mælkemand, Jens Østergaard fik overdraget megafonen fra foreningens formand Send Øe, som havde budt flokken velkommen.
Jens Østergaard havde sammen med Erik Dinesen, Hugo Nørgaard og Jens Jørgen Rask påtaget sig rollen som aftenens guider, og det stod snart klart, at den tidligere mælkemand kunne historien.
Den tidligere mælkemand, Jens Østergaard, fortalte levende om de mange interessante mennesker, der gennem tiderne har boet på Agerskovvej og Elmegade i Hammerum.
Turen startede på hjørnet af Hammerum Hovedgade og Agerskovvej, som er en af de ældste sidegader til Hovedgaden. Før Gjellerup Sogn blev en del af Herning Kommune, hed gaden Søndergade, men sådan én havde de jo i forvejen i Herning, så derfor blev den døbt om til Agerskovvej.
Gaden har gennem årene huset mange af byens kendte borgere. Her boede karetmageren, dyrlægen, møbelpolstreren, fotohandleren, murermesteren, uldhandleren, lægen, skorstensfejeren, hende der passede frysehuset, tømrermesteren og vognmanden – for blot at nævne nogen af dem, der var kendt af de fleste på deres tid. |
Gaden har gennem årene huset mange af byens kendte borgere. Her boede karetmageren, dyrlægen, møbelpolstreren, fotohandleren, murermesteren, uldhandleren, lægen, skorstensfejeren, hende der passede frysehuset, tømrermesteren og vognmanden – for blot at nævne nogen af dem, der var kendt af de fleste på deres tid.
Den tidligere mælkemand, Jens Østergaard, fortalte levende om de mange interessante mennesker, der gennem tiderne har boet på Agerskovvej og Elmegade i Hammerum.
To af villaerne havde navne
En af de allerførste huse der blev bygget på det daværende Søndergade, var Villa Pax. Den er formentlig bygget omkring 1900 og stod for Jens Østergaard som noget særligt – ikke fordi den var en af de ældste, men fordi den havde et navn. Det havde også Villa Jenle, som ligger længere ude ad Agerskovvej – og det med at give huse navne, var bestemt ikke normalt i Hammerum.
Og nu vi er ved den sydlige ende af den oprindelige Søndergade: Umiddelbart efter Pantefoged Andersens have var indkørslen til Hammerum Idrætspark. Her kunne ungdommen boltre sig på fodboldbanen, håndboldbanen og tennisbanen. Dog ikke i krigens tid, hvor Tyskerne havde omdannet fodboldstadion til et rent fæstningsværk med kanonstillinger og det hele.
Efter krigen blev stadion bragt tilbage til den oprindelige udseende og stand, og derfor kunne beboerne i det nybyggede "Birkegården" sidde på terrassen – datidens VIP loger - og nyde spændingen, når der var kampe på stadion. |
I forbindelse med anlæggelse af det nye stadion ved Hammerum Hallen blev Idrætsparken solgt til de byggegrunde, som i dag udgør Duevej.
De store arbejdspladser er væk.
Mens Agerskovvej i høj grad ligner sig selv, er der sket større forandringer i og omkring Elmegade. Vest for Agerskovvej lå tidligere Arnold Hansens Trikotagefabrik – eller Scotty, som den senere kom til at hedde. Det var faktisk Arnold Hansen der byggede Birkegården for at skaffe boliger til nogle af fabrikkens mange medarbejdere. På grund af mangel på arbejdskraft i Hammerum Herred flyttede Scotty på et tidspunkt til Ringkøbing.
Heller ikke Jacob Jensen & Co, måske bedre kendt som Hammerthor er længere arbejdsplads for masser af syersker. Her er produktionen flyttet til udlandet og bygningerne lavet om til boliger.
Længere henne ad Elmegade, nærmest over for stationen lå desuden Jens Jensens Tømmerhandel, som i rigtig mange år var arbejdsplads for masser af tømrere og snedkere. Også her har værksted og lagerbygninger måttet lade livet til gengæld for opførelse af boliger.
Afslutning på Toftebo
Efter en dejlig og spændende gåtur begyndte det så småt at blive mørkt, og deltagerne drog derfor mod vest ad Elmegade til Toftebo, hvor Inga og Inga ventede med et dejligt kaffebord i Caféen.
Kaffen og den hjemmebagte æblekage blev nydt med velbehag og efterfølgende viste Jens Jørgen Rask gamle billeder af de huse og lokaliteter, vi tidligere på aftenen havde besøgt.
Sådan kunne vi alle – klogere på vores sogn og godt tilpas efter en dejlig spadseretur og et fint kaffebord – sige tak til bestyrelsen og de frivillige i cafeen for en dejlig aften.
Se billeder fra byvandringen her
|
Onsdag den 21. maj 2014
Flere billeder fra aftenen kan ses HER |
Besøg på Højskolen Skærgården
Sunds-Gjellerup Avis den 27. maj 2014
Fra tekstilfabrik til Højskole |
NOSTALGI: Lokalhistorisk forening for Gjellerup sogn vakte nostalgien til live
Af Kristian Graversgaard
KEND DIT SOGN: - Det var der, man sejlede ud fra på vandcykler. - Ja, - og derovre var robådene.
Et halvt århundrede gamle minder blev udvekslet blandt deltagerne i Gjellerup sogns lokalhistoriske forenings aftentur til Højskolen Skærgården. Turen var et led i serien "Kend dit sogn". Måske vil nogen mene, man var gået uden for sognet. Det var man også, men Skærgården har trods alt haft en vis betydning for såvel Hammerum — Gjellerup området som for Herning by. Det var hertil man valfartede, når der skulle holdes søndagsudflugt.
Hovedindgangen til Højskolen Skærgården er arkitektonisk spændende
Rundtur
Efter en vellykket rundtur omkring søen og en historisk redegørelse af Kurt Jørgensen, fortalte forstander Vibeke Lundbo om selve højskoleperioden. Det blev fortællinger om skiftende op- og nedture. Skærbækgård blev opført ca. 1850 af Jens Jeppesen fra Ringkøbing. Faktisk burde en ung mand i sin bedste alder befinde sig syd for grænsen som soldat i 3-års krigen, men han var blevet kasseret. Jens var tømrer og senere møller, så hans kendskab til byggeri var i orden, mens hans kendskab til tekstilindustri og ikke mindst regnskab godt kunne trænge til en opgradering. Ved Skærbæk i Rind sogn med Herning som et tilknyttet anneks fandt han Gunderup Bæk velegnet som forsyningskilde for en mølledam. Han lod derfor Skærbæk sø udgrave og byggede et vandhjul, der kunne levere den fornødne
|
energi til en tekstilfabrik. I begyndelsen var alt i sin bedste orden. Fabrikken fik flere og flere medar- bejdere, og Jens Jeppesen blev en holden mand. Initiativer blev iværksat. Således var han med til at starte Rind plantage og købte selv de første fem aktier. Men som nævnt kneb det med regnskaberne, og da yderligere konkurrence fra den nystartede Herning klædefabrik opstod, gik det ned ad bakke. Da han døde 1896 var formuen sat over styr.
Solgt
1810 var det slut. Enken solgte fabrikken til Rind plantageselskab. Søen blev tømt og renset op. Et forsøg med at udsætte ørreder blev en fiasko grundet gedder fra Gunderup Bæk. Plantagesel- skabet havde en pavillon på vestsiden af Vejlevejen og ville bruge de gamle fabriksbygninger til sommer- restaurant. Skærbæk blev et yndet udflugtssted for omegnen. Skoleudflugter og foreningsudflugter blev dagligdag. Der blev holdt grundlovsfester og St. Hansbål.
Storhedstiden var 1950-erne, hvor forpagter Walter Frederiksen fik søen renset op for anden gang og lavede badesø. Han anskaffede pedalbåde, som man kunne leje og etablerede en mindre dyrehave med dyr overtaget fra Poul Wittrup, der senere grund- lagde Haunstrup dyrepark. Forpagtningsindtægterne kunne imidlertid ikke dække vedligeholdelsesudgift- erne, og 1965 blev Skærgården solgt til ejeren af Trianon, Gunnar Sørensen. Nu kom der fornyelse. Det gamle traktørsted blev erstattet af store, flotte festlokaler. Også et hotel og en campingplads var
Kursisterne bor i små lejligheder i "5 kanten", hvor husene har navne efter vikingeanlæg som Trelleborg og Fyrkat
|
med i planerne. Der blev eksperimenteret med diskotek osv., men tiden var måske ikke til over- dreven luksus med den store afstand ind til Herning. Og til sidst var der faktisk kun et ishus.
Socialt arbejde
1971 overtog KFUKs Sociale arbejde Skærgården. De drivende kræfter var byrådsmedlem Mette Harreskov og Bitten Damgaard, som også er de to eneste formænd, institutionen har haft til dato. Tanken var at danne en familiehøjskole for enlige forsørgere, hvor både børn og forældre - i det naturskønne område og rolige rammer - kunne få en ny og tryg start. Familiehøjskolen blev indviet 1974 med deltagelse af Dronning Ingrid, der selv bidrog med et kontant beløb. Derudover var projektet støttet af amtet, fonde og legater - bl.a. Egmontfonden.
Højskolen stod nu som en oase syd for Herning med en arkitekttegnet park. Det lille ishus havde Bitten Damgaards søn lavet udvidelsestegninger til, så det nu fremstod som hyggelig lille skole for højskolens børn. Bag selve hovedbygningen blev "5-kanten" bygget. Det er kursistboliger med eget tekøkken og opholdsrum i hvert hus. I alt råder man over 56 lejligheder på ca. 40 kvm.
Højskole
De seneste års kommunale trange kår har tvunget Familiehøjskolen til at ændre fokus og skifte navn til Skærbæk Højskole. Der gives ikke mere tilskud til ophold, og kursistantallet faldt til kun 12 heltidsophold, hvorfor man måtte nytænke og skiftede den oprindelige ide med en familiehøjskole ud til at være en højskole for livsstil og velvære. Kursisterne melder sig nu til kurser á 6, 12, 18 eller 24 ugers varighed. Efter de trange år med nedgang har de nye aktiviteter vist sig så efterspurgte, at man kan få flere kursister, end nuværende værelses- kapacitet tillader.
Som afslutning konstaterede formanden for lokalhistorisk forening, at endnu et arrangement var lykkedes til fulde og mindede om byvandringen i Hammerum 3. september samt besøget på Funki 8. oktober.
|
Onsdag den 5. marts 2014 |
Referat fra Generalforsamling |
Til generalforsamlingen mødte 58 medlemmer op.
Formanden, Svend Øe bød velkommen til forsamlingen, hvorefter sangen, Velkommen Lærkelil blev sunget akompagneret af Rigmor Kjær ved klaveret.
Dagsorden for generalforsamlingen:
Beretningen for årets gang blev aflagt af Svend Øe. Startede med at rette en tak for opbakningen til 25 års jubilæet i 2014. Beretningen findes i bilag til referatet. Den nye form for indkaldelse til generalforsamling omtaltes, men ingen reaktioner derpå. Årets arrangementer overtegnede, derfor ingen annonceringer. Omtalte specielt foreningen "Hammerum højskolehjem" som i samtlige år foreningen har bestået har ydet et årligt tilskud på kr. 1000. Opfordrede til at besøge foreningens hjemmeside. Arkivet har 50 års jubilæum i oktober — det vil blive markeret.
|
Fastsættelse af kontingent:Foreningen foreslog uændret satser - 75 kr. for enkelt medlemsskab og 125 kr. dobbelt medlemskab. Heri er et eksemplar af Mands Minde inkluderet. Forslaget blev vedtaget.
Valg af bestyrelse: Til bestyrelsen blev Svend Øe og Jens Østergaard genvalgt. 2 suppleanter, Hugo Nørgaard og Erik Dinesen blev ligeledes genvalgt. Valg af revisor: Carlo Nørtoft. Valg af revisorsuppleant: Torben Rask.
|
Raport omkring lokal historisk samling og tilgang af elementer i årets løb. JJR berettede om, hvad nyt der var kommet og fremviste billeder/film af effekter.
Eventuelt: Enkelte spørgsmål til forskellige tiltag.
Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen, med tak for god ro og orden. Formanden takkede dirigenten god og humoristisk ledelse af mødet.
Efter kaffepause med rugkringler (dygtigt fremstillet og serveret af Jette og Edith) og en dram, med en livlig debat og samtale, fortalte tidl. Mejeribestyrer Søren Madsen om mejeriernes historier, ledsaget af en billedserie.
Formanden rundede aftenen af med tak til Søren Madsen for hans spændende indlæg og til forsamlingen for fremmødet. Vi sluttede af med aftensangen: Nu er jord og himmel stille.
|
Torsdag den 23. januar 2014
 Billeder fra aftenen kan ses her. |
Sunds-Gjellerup Avis den 5. februar 2014:
Stort fremmøde til jubilæumsfest
Lokalhistorisk Forenings jubilæumsfest på Agroskolen bød på et varieret program,muntre indslag og 134 gæster
Af Kristian Graversgaard |
23. januar fejrede Lokalhistorisk forening for Hammerum Gjellerup sit 25 års jubilæum. Arran- gementet var henlagt til Agroskolens foredragssal, som netop havde tre fire ledige pladser i overskud, da festen begyndte.
Formanden Svend Øe bød velkommen og indledte med en historisk gennemgang fra foreningens oprettelse, dets formål og aktiviteter. Blandt andet nævnte han, at den første general- forsamling i 1990 havde otte deltagere ud af ca. tyve medlemmer: Fem fra bestyrelsen, en revisor, arkivlederen og Anders Gjelstrup, der skulle forestå underhold Det var lidt anderledes med jubilæumsfesten. Af de cirka 200 medlemmer var 134 mødt op.
Efter en veloverstået historietime blev scenen overladt til aftenens festtaler, juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen. Gorm Toftegaard Nielsen boede de første år i Hammerum og senere i Herning. Faderen var lærer på Landbrugsskolen, hvorfor en stor del af ungdomsårene blev brugt på eller ved skolen. Han indledte da også med at pointere, at han ikke skulle holde foredrag, men fortælle om sin tid på landbrugsskolen og den holdning, han havde til Herning som foregangsby. Det ville blive, som han huskede det og ikke altid lige objektiv. Herefter fortalte han med megen lune og ironi om sin tid i Hammerum. Han huskede ikke, hvor han boede, for al tid foregik på landbrugsskolen. "Det var her vi (underforstået familien) hørte hjemme." Alligevel stod den sjællandske families hjemstavn som perlen. Der ovre var Morten Korch idyl med bindings- værkshuse, sat i relief af, at en rektor ved |
gymnasiet i Herning kunne informere en ansøger om, at uanset i hvilken retning han valgte at køre væk fra byen, ville han komme til et kønnere landskab. Senere ændrede synet sig på hjemstavnen, og der blev nævnt adskillige eksempler på, hvordan man i Herning området tager initiativ og handler derefter, mens man andre steder diskuterer sig ind i et dødvande. Som eksempler nævntes blandt andet. Kongrescenteret, messecenteret og Boxen, det skæve hus og kunstmuseet. Her har vi hverken Silkeborgsøerne eller Hjejlen, så vi må stå sammen og selv tage initiativet. Efter en pause med kaffebord i skolens spisesal blev den musikalske underholdning leveret af Hof Haus Kapelle. Med "Jegge" som bindeled gav de gamle venner, der havde spillet sammen i 30-35 år eksempler på både instrumentale numre og deres visesang. De formåede at løfte stem-
Svend Øe hjælper professor Gorn Toftegaard, der havde større problemer med headsættet end at fængsle tilhørerne |
ningen til de højere lag, når publikum sang med på viserne. Mellem numrene fik Jegge smilene frem med små krydrede lokale historier, hvis troværdighed, skulle tages med en grand salt.
Søren Knudsen fra Landbrugsskolen sluttede indslagene med en gennemgang af det, man kaldte sølvtøjet. Det var det store billede i festsalen, der dekorativt viste skolens formål. I billedets symbolik indgik den gamle bindingsværksgård med linier til det moderne landbrug. Desuden indeholdt det en ikke for velholdt låge fra grænsen mellem Danmark og Tyskland, samt en gengivelse af Ham merum Herreds mindesten på Kongens Hus hede. Teksten: Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, blev anset for det centrale i hele sceneriet.
Efter den officielle afslutning åbnede Agroskolen dørene til skolens museum, hvilket en stor del af forsamlingen benyttede sig af og fik indblik i flere landbohistoriske kendsgerninger og tiltag.
Næste arrangement i foreningen bliver general- forsamlingen, der afholdes 5. marts på Hammerum skole.
Hof Haus Kapelle med Jegge i topform stod for den musikalske den af jubilæumsfesten |
Sunds-Gjellerup Avis den 13. november 2013
Billeder fra besøget kan ses her |
De tusinder trådes land
Lokalhistorisk forening for Gjellerup sogns besøg på Egetæpper blev en overtegnet succes
Af Kristian Graversgaard |
Lokalhistorisk forening for Hammerum og Gjellerup sogn, var ikke helt bevidst om hvilket scoop, den gjorde, da den bestilte et lokalt besøg hos Egetæpper. Besøget, som var et led i temaet "Kend dit sogn", blev ikke bare et overtegnet tilløbsstykke, men faldt meget tæt sammen med Egetæppers 75 års jubilæum. Jubilæumsbogen var netop udgivet som en jubilæumsoverraskelse til samtlige medarbejdere og de få, der havde fået lejlighed til at kigge i den, var ekstra spændte.
Fra starten var antallet begrænset til et halvt hundrede gæster, men med velvillighed fra Egetæpper skaffede man en ekstra rundviser, så man kunne lave tre rundvisninger samtidigt.
CSR Manager Jan Ladefoged indledte besøget med at byde velkommen og gav udtryk for, at det glædede fabrikken at vise sig frem for et lokalt publikum. Efterfølgende gav han en kort introduktion med forskellige faktuelle data. Jan Ladefoged slog fast, at Egeæpper er et Herning firma. Det har hovedkontor i Herning, og det agter at blive i Herning og dermed Danmark. Det betød ikke, at man ikke kiggede sig omkring. Man har udelukkende produktion i Danmark og en lang række salgskontorer i udlandet. I Herning har man 46.000 m2 under tag og beskæftiger 260 medarbejdere. Derudover har man 27.000 m2 i Gram, hvor 60 personer er beskæftiget. Bentzon Carpets i Røjle ved Middelfart og Litspin er andre danske afdelinger. Garnspinderiet i Vejle havde man af gode grunde måttet flytte til Litauen sidste år. Af det fremviste kort fremgik det, at man har 9 salgskontorer og ca. 60 distributører og agenter fordelt over hele verden - ikke mindst i Asien.
Modsat, hvad man ofte hører, når fabrikker outsourcer, var det ikke løndelen, der var den store udfordring. Derimod råvarerne. Man bruger hovedsagelig uld fra New Zealand, da den betragtes som verden bedste.
|
Det var dengang da...
Med denne basisviden begav de tre hold sig ud i produktionslokalerne. Man fik forevist showrummet og det spritnye Ege museum. Særligt museet vakte minder hos tidligere medarbejdere eller på anden måde bekendte med fabrikationen. "Det er da...", "det var dengang ... " lød det blandt andet.
I modtagehallen fik man et indtryk af de store mængder råmaterialer, der skal fremskaffes og logistikken bag.
Selve vævehallen med sytten store vævemaskiner og garnruller i lange reoler, samt tusinder af tråde kørende under loftet, ledte tankerne hen på det lokale slogan. Man fristes til at omskrive: "Herning, hvor trådene knyttes" til "Egetæpper, hvor tusinder tråde samles". Sættes en vævemaskine til at have 1500 nåle i gennemsnit og dermed 1500 trådtilførsler, giver sytten maskiner noget at holde styr på. Det svarer til en kapacitet på 40 - 60.000 m2 nye tæpper pr. uge pr. maskine, hvilket bringer Egetæpper ind på pladsen som verdens 20. største tæppefabrik, når det gælder omsætning.
Lagerhallen imponerede med sin størrelse. For altid at være klar til at modtage sidste øjebliksordre, producerer man alt som hvid lagervare, der hurtigt kan farves. Specielt til hotelbyggerier fremkommer ordrerne ofte med kort varsel. Med et lager på ca. 60.000 m2 halvfabrikata fordelt som ca. 80% syntetiske tæpper og 20% uldtæpper, er man altid vel forberedt.
|
Avanceret farveprinter
I farverihallen så man den ca. 120m lange farvemaskine. Den klipper og finpudser ulden, indfarver tæpperne, og lægger latex-bund på i en og samme omgang. Hjertet er naturligvis den indbyggede "farveprinter", af hvilken der kun findes to i Europa. Farveprinteren har 12 farver, og der er i alt 40.000 dyser. Samtidig er netop denne farvemaskine, hvortil man har millioner af mønstre liggende i databasen, den direkte årsag til, at man kan levere et ønsket produkt med få dages varsel.
Foruden de robotbaserede maskiner blev forsamlingen orienteret om, fabrikkens miljøprogram. Restgarner bliver genanvendt. Overskudsfarver og kemikalier bliver genindvundet fra vaskeanlægget mv. Man arbejder ihærdigt på at ændre udtrykket fra "Vugge til grav" til fra "Vugge til vugge", hvor alt kan genanvendes. Under det efterfølgende kaffebord blev orienteret om nye tiltag. F.eks. arbejdede man på kollektioner bestående af tæppefliser. Heri ser man en større fremtid grundet problemer med at få de store ruller op i højhuse samt arbejdsmiljøet. Rullerne er fysisk krævende for tæppelæggerne.
Desuden krydredes afslutningen med et par af de evigunge historier som: Da man i sin tid fik lavet tegninger til et højlager. Det blev et stort og dyrt projekt, der aldrig blev realiseret. Bindet med tegninger og beregninger kom til at stå på kontoret, hvor det blev brugt som bogstøtte. Som sagt formentlig verdens dyreste bogstøtte.
|
Arrangement forsdag den 12. september 2013:
Sunds-Gjellerup Avis den 2. oktober 2013
Billeder fra aftenen kan ses ved at klikke her |
Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn havde udsolgt til aftentur.
Turen gik til Timring Kirke og Møltrup Optagelseshjem,da Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn forleden var på tur med 50 medlemmer. |
Af Kristian Graversgaard
Lokalhistorisk forening for Gjellerup sogn skaffer problemer for sig selv. Man har åbenbart sammensat et sæsonprogram, der vækker interesse ud over, hvad evt. deltagerbegrænsninger kan rumme. Således var nyligt afholdte tur til Møltrup lukket for tilmelding, inden den skulle annonceres. Af foreningens ca. 200 medlemmer havde 50 forventningsfulde personer allerede forhåndstilmeldt sig.
Bestyrelsen havde entreret med Svend Aage Madsen fra Timring som omviser. Han havde brugt tre år på loftet i hovedbygningen og gennemlæst metervis af gamle arkiver for at skrive en bog om livet på Møltrup optagelseshjem i anledning af dets 100 års jubilæum i 2012. Med den erhvervede historiske viden og megen humor iblandet, fik han mange til at føle, at en aften kan være utrolig kort. Svend Aage Madsen be sin rundvisning ved Timring kirke med at fastslå: Møldrup hovedgård og kirken hører sammen. Man kan ikke nævne den ene uden også at nævne den anden.
Kirken, der kan føres tilbage til 11-12-hundredtallet, bestod oprindelig kun af koret og skibet. Senere kom både et våbenhus og et tårn til. Sidstnævnte blev dog pillet ned igen 1722. Med knap 40 husstande i sognet til at betale kirketiende, var der ikke råd til en restaurering.
Hvornår kirken overgik til Møldrup gods er ikke helt klart, men 1656 var Anne Dyre Kirkeværge, og 1685 overtog Christen de Linde Møldrup, hvorefter tre år senere gav det en klokke. |
Men det fattige sogn var en belastning. 1787 var der stadig kun 45 til at betale den tiende, godset som ejer af kirken havde ret til at opkræve. 1880 var godset så økonomisk trængt at en nedrivning af kirken blev besluttet. Så galt gik det dog ikke, og problemet fik sin løsning 1909. Godset skænkede simpelthen kirken til menighe og slap derved for yderligere økonomiske problemer. Efter den forhistoriske gennemgang i kirken blev kirkegården forevist. Man så de ca. 140 fuldstændig ens gravsteder for tidligere beboere på optagelseshjemmet, samt sted over Herning museums grundlægger. J.A. Trøstrup. Efter kirken kørte man til Møltrup optagelseshjem og fik den historiske baggrund for hovedgården, hvis historie går tilbage til ca. 1400. Efter denne grundige introduktion blev man orienteret om, hvordan herregården i dag virker som optagelseshjem for mænd på livets skyggesider. Møltrup hed oprindelig Male Sted, hvilket betød Mølle Sted. Da ordet Sted ofte blev skiftet ud med drug eller strop ved bebyggelser uden for landsbyen, opstod navnet Møldrup — nu Møltrup. Herregårdens hovedbygning er fra 1700-tallet, og blev restaureret 1773-1777, hvorfra den originale hoveddør er bevaret.
Møltrup optagelseshjem startede 1912 på initiativ af fængselspræsten Johannes Munck, der til formålet modtog en privat donation på 100.000 kr. Den gang havde man plads til 115 hjemløse mænd. I dag har man plads til 140, men kommer der en ind gennem hovedporten med en bylt under armen, finder man også en ekstra plads.
|
Til sidstnævnte ekstra fundet plads blev understreget, at Møltrup ikke er et hjem for kristne mennesker, men et kristent hjem for alle mennesker. Der stilles kun tre krav: Man må ikke nyde spiritus.
Man skal passe på hinanden, og man skal yde en arbejdsindsats efter evner. Man tilstræber at hjælpe beboerne, så opholdet bliver kortvarigt og max. et halvt år, inden de igen kan klare sig selv og udsluses. Men der findes eksempler på enkelte, der kan se tilbage på perioder på over ti år. Og flere er gengangere med mange ophold. Enkelte vender endog tilbage for at tilbringe sine sidste dage på stedet, og blive begravet blandt kendte venner på kirkegården.Dagligdagen på gården kræver som nævnt, at man er aktiv og arbejder. Til det formål har man foruden 15.500 kvm bygningerne at vedligeholde 165 ha landbrugsjord og skov. Da man næsten altid har de forskellige ekspertiser blandt beboerne, er man stort set selvhjulpen inden for alt. Til daglig drives landbruget med ca. 70 malkekøer og frilandsgrise. Herudover findes gartneri, savværk samt fremstilling af engangs paller mv. Viggos savværk, som navneskiltet lyder på, blev moderniseret, da en anonym person bad om en rundvisning og ugen efter lod en check på 500.000 kr. dumpe ned i postkassen. Man ved kun han hedder Viggo og stammer fra Holstebro.
Den udbytterige aften blev afsluttet med kaffe i spisesalen, hvor foreningens formand måtte beklage, at næste arrangement på Egetæpper allerede er fuldtegnet, skønt man har sikret sig med to rundvisere. |
Sunds-Gjellerup Avis den 29. maj 2013
Billeder fra byvandring kan ses på http://galleri.lhfgs.dk |
Inspirerende byvandring i Hammerum Hovedgade
Af Kristian Graversgaard |
Det var med en vis spænding Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn så frem til sin annoncerede byvandring gennem Hammerum Hovedgade. Af lokalemæssige årsager blev man tvunget ud et eksperiment og arrangementet henvist til en fredag aften. Da det senere viste sig, at der samme aften var lokal DM-håndboldfinale i TV, var forventningerne angående fremmøde ikke de store. Alle betænkeligheder forsvandt som dug for solen, da man kl. 19 stod ved Hammerum bibliotek for at give den indledende orientering om aftenens indhold. Ca. 70 havde valgt at høre om byens ældre historie og personligheder. Med Jens Østergaard som chefguide suppleret af flere, der huskede et par generationer tilbage, kunne man ved afslutningen konstatere: "at den aften var brugt bedre her, end foran TV".
Jens Østergaard indledte sin byvandring med at fortælle om Hammerums størrelse og udseende før krigsårene. Med undtagelse af få sidegader, bestod byen fortrinsvis af Bredgade og Østergade - det, der nu hedder Hammerum Hovedgade. Grundene langs Hovedgadens nordside var ret store og sluttede af mod et dige og en markvej, hvor Højgade ligger i dag. Siden blev grundene delt og dannede sydsiden af Højgade. Jorden mod nord og øst frem til banen tilhørte sognefogeden, der boede på Søndergaard. Med mejeriets flytning i 50erne, blev gaden forlænget til Gjellerupvej og asfalteret. Mejeriet er i dag ombygget til bibliotek.
Efter denne generelle orientering bevægede selskabet sig gennem hovedgaden med diverse stop. |
Næsten hver et hus havde sin historie. Ligesom det under vandringen blev til adskillige muntre anekdoter, der trak på smilebåndene.
I midtbyens store kryds blev man orienteret om de mange butikker, der i sin tid var placeret her. Det drejede sig om en træskobutik, der blev udkonkurreret af gummistøvlerne og omdannet til købmandsbutik, en skotøjsbutik, en cigarhandler, en stofbutik mv. Slagterbutikken var en af dem, der blev krydret med en historie. Det fortælles, at slagter Pedersen altid tog toget, når han skulle til marked i Herning for at købe dyr til slagtning. Han vidste jo, at efter en god handel, skulle der drikkes lidkøb, og skulle ikke risikere noget.
Fra krydset kunne man se stedet for banens "Vogterhus". Manden var stationsmedarbejder, og konen passede leddet. I området ved Jernbanegade og Brugsens parkeringsplads havde det gamle mejeri ligget. Ligesom der her havde været både mølle, smedje og bageri.
|
Senere kom el-værket og et frysehus til. El-værket fik dog en kort levetid, idet man forlod jævnstrøm og gik til over vekselstrøm.
Ved krydset Bredgade - Søndergade - Nørregade, nu Hovedgaden - Agerskovvej og Christiansgade fik man historien om de små skræddere i nr. 64. Det var en invalid enkekone med en flok invalide børn, der ankom fra Silkeborg. Med sig havde de kun et lille skab. Det mødte en del utilfredshed fra sognets side, at man nu skulle forsørge dem. Men man kunne se de små sidde indenfor vinduerne, hvor de syede og broderede, og aldrig modtog en øre i hjælp eller støtte fra sognet.
Aftenen sluttede med kaffe i missionshuset "Silo" og et Power Point foredrag, hvor Jens Jørgen Rask fra Lokalhi Arkiv viste billeder fra århundredskiftet og frem til i dag. Specielt var det om end ikke overraskende - så dog spændende at se den plørede hovedgade med vejgrøfter og græs langs siderne og med husene liggende lidt fra selve vejen.
 |
Sunds-Gjellerup Avis den 1. marts 2013: |
Flot fremmøde til generalforsamling
Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn glædede sig over endnu et godt år |
Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn har for nyligt afholdt generalforsamling. Det skete i Hammerum Skoles festsal med et flot fremmøde af hele 65 af foreningens medlemmer og med Torben Rask som aftenens ordstyrer.
Foreningens formand, Svend Øe, bød velkommen med en lille lokalhistorie og aflagde derefter beretningen for året 2012. Heraf fremgik det, at foreningen for tiden tæller ca. 175 medlemmer. Lokalhistorisk Forening blev stiftet den 19. januar 1989 som en støtteforening for Lokalhistorisk Samling, hvis begyndelse daterer sig til 15. oktober 1964. Fra begyndelsen af 2013 har Lokalhistorisk Samling fået dannet en 5-mands gruppe under ledelse af Jens Jørgen Rask til at løse de forskellige opgaver. Hele 2012 har be- styrelsen for Lokalhistorisk Forening på skift klaret åb- ningstiden i Lokalhistorisk Samling (i daglig tale kaldet "Arkivet"), der holder til i lokaler på 1. sal over Hammerum Bibliotek. Åbningstiderne her er torsdage kl. 16 — 18.
For 10. år i træk har foreningen udgivet hæftet "Mands Minde", der indeholder forskellige erindringer og fortæl- linger fra det gamle Gjellerup Sogn. Det er beretninger om historiske steder, personer og begivenheder gennem tider- ne i Gjellerup Sogn. Fremover modtager alle foreningens medlemmer hæftet "Mands Minde" via kontingentbetaling- en. Hæftet udkommer omkring den 1. december hvert år og kan også erhverves af ikke medlemmer.
|
Opdatering af tidstavlen
En tidstavle over Gjellerup Sogns historie stadfæster store begivenheder fra Reformationen i 1536 og frem til 1922. Men her slutter den. Foreningen vil fremover arbejde på at få denne liste opdateret frem til 2013. Input hertil er altid velkomne.
I serien "Kend dit Sogn" har der i 2012 været afviklet tre arrangementer. I juni var ca. 90 mødt frem til besøget ved Vestervang Sø i Fastrup. Aftenen bød på korsang af Karo- linekoret, champagne og en guidet tur omkring søen, der blev udgravet i forbindelse med motorvejsbyggeriet for godt 10 år siden. Den medbragte kaffe kunne herefter nydes i "Madpakkehuset" eller i et opstillet telt.
Sidst i august var der arrangeret en bustur til Frederiks Kirke og Grønhøj Kro. Det var en aften, der stod i kartof- feltyskernes tegn. Deltagerantallet var af hensyn til bussen og krobesøget begrænset til 50 personer. Begge steder fortalte lokale guider om stedernes spændende historier.
Årets sidste arrangement var et 3-delt besøg i november i Hammerum Valgmenighedskirke, Hammerum Friskole og Hammerum Efterskole. Alle tre steder blev de ca. 60 deltagere mødt af veloplagte og kompetente fortællere, så alle kunne gå hjem med en del ny lokalhistorisk viden.
Et færdigt program for 2013 blev fremlagt. Sidst i maj ar- rangeres en guidet byvandring på Hammerum Hovedgade med afslutning og kaffebord i Missionshuset "Silo". |
Herefter følger et besøg på Timring Kirkegård og Møltrup Optagelseshjem i september. Årets sidste besøg bliver på Ege Tæpper i Birk, der her i 2013 kan fejre 75 års jubilæ- um. To af stedets lokale medarbejdere vil stå for oriente- ringen og rundvisningen. De sidste to besøg kræver grundet pladshensyn tilmeldinger.
Alle arrangementer vil blive annonceret i Sunds Gjellerup Avis.
Nye medlemmer til bestyrelsen
Foreningens kasserer, Knud Erik Engberg, fremlagde regnskabet, der grundet et par ret dyre arrangementer i årets løb udviste et lille underskud. Men foreningen har dog en ret pæn kassebeholdning at stå imod med.
På valg til bestyrelsen var Jette Jensen, Jens Jørgen Rask og Knud Erik Engberg. Sidstnævnte ønskede ikke genvalg. Nyvalgt til bestyrelsen blev Frode Madsen. De to øvrige blev genvalgt. Knud Erik Engberg modtog som tak for sine 6 år i bestyrelsen "Herning 100 års jubilæumsbog". Som suppleanter til bestyrelsen valgtes Hugo Nørgaard og Erik Dinesen.
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede be- styrelsen sig. Svend Øe fortsætter som formand og Jens Østergaard som næstformand. Jens Jørgen Rask overtager kassererjobbet, og Frode Madsen bliver ny sekretær. Jette Jensen fortsætter som UP-medlem med mange praktiske gøremål.
|
Sunds-Gjellerup Avis den 28. november 2012: |
Mange nød historien bag velkendte institutioner
Velbesøgt Kend dit sogn-arrangement i Hammerum med besøg i kirken, på friskolen og efterskolen |
Godt 60 personer tog for nyligt mod invitationen, da Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn inviterede på årets sidste arrangement, som foregik på tre lokaliteter: Valgmenig-hedskirken, Friskolen og Efterskolen i Hamme- rum.
Besøget var led i foreningens Kend dit sogn-besøgsrække, og aftenen blev indledt i Valgmenighedskirken i Hammerum af formand for Lokalhistorisk Forening, Svend Øe, der bød velkommen. Derefter fortalte Agnete Hastrup Pedersen, tidligere lærer på Efterskolen, om dannelsen af den Grundtvig-Kold'ske valgmenighed i Hammerum og om historien bag bygningen af Valgmenighedskirken i Hammerum og den senere oprettelse af Friskolen og Efterskolen.
De personer, der i særlig grad stod bag dannelsen af valgme-nigheden blev portrætteret: Thomas Nielsen, som var Folketingsmand, redaktør og medstifter af Herning Folkeblad, Rasmus Nielsen, der ligeledes var Folketingsmand og hans kone Marie, der blandt andet stod bag oprettelsen af Højskolehjemmet i Hammerum og også drev en 'privat' højskole i Hammerum, og Enevold Terkelsen, som i mange ar var præst for Valgmenighederne i Herning og Hammerum. |
Valgmenigheden havde efter 1904 kunnet benytte sognekirken i Gjellerup, men efterhånden opstod ønsket om egen kirke, og efter en del vanskeligheder blev den nye kirke på Tornebuskhøjen, tegnet af arkitekt Ejner Mindedal Rasmussen, indviet i december 1924. Forinden, i november 1922, blev imidlertid kirkegården indviet, og Marie Nielsen blev som den første begravet der.
Skolerne for og nu
Friskolen blev oprettet på initiativ af Thyra Smed Rasmussen, datter af Rasmus Nielsen. Med støtte fra 60 familier åbnede den i november 1948 med 19 børn. Den gamle skolebygning er nu nedrevet, og en ny skole er under opførelse på samme sted.
Efterskolen blev oprettet på initiativ af Hans Appel, som også blev dens første forstander. Den begyndte i november 1959 med 60 drenge.
Efter besøget i kirken gik turen til ’den nye Friskole under opførelse’, hvor skolens nuværende leder, Kristina Thygesen, fortalte om skolens indretning. Man har p.t. ca. 130 elever, men den nye skole er bygget til 160 og forventes indviet januar 2013. |
Derefter var det Efterskolens tur. - Viceforstander Jørn Damgaard berettede om skolens historie og udvikling.
Skolen har været igennem mange tilbygninger og udvidelser og fremstår i dag som en moderne og veludrustet skole. Elevtallet har i årenes løb svinget meget, og p.t. er der 72 elever på skolen. Besøget sluttede med rundvisning og fælles kaffebord.
Et velbesøgt arrangement med besøg på lokaliteter, som alle i området har kendt til - men som nok kun få før mødet kendte historierne bag.
|
Sunds-Gjellerup Avis den 12. september 2012: |
Kirke- og Krobesøg på én aften
Lokalhistorisk forening i Gjellerup havde fyldt bus til spændende rundtur på Alheden |
Forleden tog den lokalhistoriske forening i Gjellerup i serien "Kend dit Sogn" til Frederiks Kirke og Grønhøj Kro. Det blev en spændende aften for de cirka 50 deltagere. Turen var arrangeret som en bustur med orientering undervejs om en del at de steder, man kom forbi.
- Mange steder i landet ligger kirke og kro lige ved siden af hinanden. Det gør de ikke her på Alheden. Begge bygninger blev placeret efter nogle helt bestemte aftaler og afstande. Efter at de såkaldte "kartoffeltyskere" omkring 1760 havde opbygget de to kolonibyer, Havredal og Grønhøj, på den jyske Alhede nordøst for Karup, gjorde de den danske konge, Frederik den V, opmærksom på, at der i annoncen indrykket i den tyske avis "Journals Anhang" den 28. april 1759 også var et tilbud om bygning af en kirke. Hvis der var 30 familier eller flere, skulle der bygges en kirke. Sådan lød vist aftalen. I Grønhøj var der da netop 30 familier, men i Havredal havde kun 29 familier slået sig ned, fortæller formanden for Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn, Svend Øe.
Man besluttede derfor at bygge en fælles kirke for begge bysamfund, - og den skulle retfærdigvis placeres nøjagtig midt i mellem de to kolonibyers bybrønde. Således blev det. Frederiks Kirke kom til at ligge med en afstand til begge brønde på 1542 favne. Her blev Frederiks Kirke så opført og indviet i 1766.
Noget senere blev Grønhøj Kro så bygget. Det var i 1848. Den blev placeret, så der var henholdsvis 4 mils vej eller ca. 27 km svarende til en dagsrejse i hestevogn til nabokroerne.
|
- I Frederiks Kirke fortalte formanden for menighedsrådet, Knud Gaarn-Larsen, levende om kirken, egnen og kartoffeltyskerne. Kirkens størrelse blev bestemt efter et brugt tag fra en tørrelade ved Bording, der kunne købes billigt. Samme sted købte man også stenene til kirkebyggeriet. Indsamling af marksten på egnen var ikke en mulighed. Egnen var fattig, så altertavlen blev en kasseret fra Fredericiaegnen, - og de 3 lysekroner i kirken er en foræring fra Skanderborg Slotskirke, hvor de var kommet i overskud, fortæller Svend Øe.
Helt frem til 1852 blev der kun prædiket på tysk i Frederiks Kirke. Herefter vekslede det mellem tysk og dansk i mange år. I mange år var Frederiks kun kirken og den tilhørende præstegård. Da så jernbanen mellem Herning og Viborg skulle anlægges først i 1900-tallet, ønskede ingen af de to kolonibyer at få jernbanen for nær ved. Den kom derfor til at lige sydøst om Frederiks Kirke. Jernbanen blev åbnet den 25. juni 1906. Derfor er Frederiks det største af de tre bysamfund i dag. For her blev stationen bygget. Helt frem til 1930 var Frederiks Kirke en statskirke. Først herefter blev Frederiks Kirke en folkekirke.
|
- Turen gik nu videre til Grønhøj Kro, hvor kroværten, Gregers Laigaard tog imod og fortalte om stedet, som nu har været i familiens eje siden 1864, da kroen blev overtaget på en tvangsauktion. Kromanden fortalte om sin slægts historie gennem nu fem generationer og supplerede og underholdte med guitarspil og sang. St. St. Blicher kom ofte på kroen, så det var bl.a. naturligt med sangen "Jyden han æ stærk å sej", fortæller Svend Øe.
Efter kaffebordet med rigtig gammeldags kringle og lagkage lavet efter gamle opskrifter, var der mulighed for at se stedets forskellige museumsafdelinger. Her er blandt andet en stor og flot udstilling om kartoffeltyskerne og deres historie. I et af udstillingslokalerne her hænger en forstørret kopi af den indrykkede annonce fra den 28. april 1759 i den tyske avis "Journals Anhang", som udkom i Rheinland-Pfalz området. Her er samlet en vigtig del af Danmarks historie. Stedet er virkeligt et besøg værd for historieinteresserede.
- Billeder fra turen |