23. januar fejrede Lokalhistorisk forening for Hammerum Gjellerup sit 25 års jubilæum. Arran- gementet var henlagt til Agroskolens foredragssal, som netop havde tre fire ledige pladser i overskud, da festen begyndte.
Formanden Svend Øe bød velkommen og indledte med en historisk gennemgang fra foreningens oprettelse, dets formål og aktiviteter. Blandt andet nævnte han, at den første generalforsamling i 1990 havde otte deltagere ud af ca. tyve medlemmer: Fem fra bestyrelsen, en revisor, arkivlederen og Anders Gjelstrup, der skulle forestå underhold Det var lidt anderledes med jubilæumsfesten. Af de cirka 200 medlemmer var 134 mødt op.
Efter en veloverstået historietime blev scenen overladt til aftenens festtaler, juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen. Gorm Toftegaard Nielsen boede de første år i Hammerum og senere i Herning. Faderen var lærer på Landbrugsskolen, hvorfor en stor del af ungdomsårene blev brugt på eller ved skolen. Han indledte da også med at pointere, at han ikke skulle holde foredrag, men fortælle om sin tid på landbrugsskolen og den holdning, han havde til Herning som foregangsby. Det ville blive, som han huskede det og ikke altid lige objektiv. Herefter fortalte han med megen lune og ironi om sin tid i Hammerum. Han huskede ikke, hvor han boede, for al tid foregik på landbrugsskolen. "Det var her vi (underforstået familien) hørte hjemme." Alligevel stod den sjællandske families hjemstavn som perlen. Der ovre var Morten Korch idyl med bindings- værkshuse, sat i relief af, at en rektor ved | gymnasiet i Herning kunne informere en ansøger om, at uanset i hvilken retning han valgte at køre væk fra byen, ville han komme til et kønnere landskab. Senere ændrede synet sig på hjemstavnen, og der blev nævnt adskillige eksempler på, hvordan man i Herning området tager initiativ og handler derefter, mens man andre steder diskuterer sig ind i et dødvande. Som eksempler nævntes blandt andet. Kongrescenteret, messecenteret og Boxen, det skæve hus og kunstmuseet. Her har vi hverken Silkeborgsøerne eller Hjejlen, så vi må stå sammen og selv tage initiativet. Efter en pause med kaffebord i skolens spisesal blev den musikalske underholdning leveret af Hof Haus Kapelle. Med "Jegge" som bindeled gav de gamle venner, der havde spillet sammen i 30-35 år eksempler på både instrumentale numre og deres visesang. De formåede at løfte stem-
Svend Øe hjælper professor Gorn Toftegaard, der havde større problemer med headsættet end at fængsle tilhørerne | ningen til de højere lag, når publikum sang med på viserne. Mellem numrene fik Jegge smilene frem med små krydrede lokale historier, hvis troværdighed, skulle tages med en grand salt.
Søren Knudsen fra Landbrugsskolen sluttede indslagene med en gennemgang af det, man kaldte sølvtøjet. Det var det store billede i festsalen, der dekorativt viste skolens formål. I billedets symbolik indgik den gamle bindingsværksgård med linier til det moderne landbrug. Desuden indeholdt det en ikke for velholdt låge fra grænsen mellem Danmark og Tyskland, samt en gengivelse af Ham merum Herreds mindesten på Kongens Hus hede. Teksten: Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, blev anset for det centrale i hele sceneriet.
Efter den officielle afslutning åbnede Agroskolen dørene til skolens museum, hvilket en stor del af forsamlingen benyttede sig af og fik indblik i flere landbohistoriske kendsgerninger og tiltag.
Næste arrangement i foreningen bliver general- forsamlingen, der afholdes 5. marts på Hammerum skole.
Hof Haus Kapelle med Jegge i topform stod for den musikalske den af jubilæumsfesten |
