Besøg på Gedhus Museet

Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2018

Onsdag den 16. maj og 23. maj	Hvad koster spidsen af en jetjager
Lokalhistorisk forening for Gjellerup sogn besøgte Gedhusmuseet. Sjældent har Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn, haft et arrangement, hvor så mange minder dukkede op, som det, under det dublerede besøg på flyvermuseet i Gedhus. Kustoderne Jørn Prip og John Krarups inspirerende gennemgang, blev med jævne mellemrum suppleret med en bemærkning fra en eller andens soldatertid på flyvestationen. Frivillig og engageret museumsstab Museet blev indviet 10. december 1981 i bygningen, der havde huset Gedhusvagten. Selve indvielsen blev foretaget af generalmajor Niels Holst-Sørensen, som kendes både fra Karup flyvestation, OL deltager og mangeårig ejer af den danske rekord på 400 meter. Museets formål er primært at samle effekter med relation til flyvestation Karup fra 1940 og frem til i dag, men også fly-relaterede hændelser i nærmeste omegn belyses i samlingerne. Med manglende økonomisk bevågenhed fra såvel stat som forsvaret er Flyvestation Karups historiske Forening altafgørende for museet. Ikke mindre end cirka 100 nuværende og tidligere aktive fra flyvestationen bruger onsdag efter onsdag på at renovere effekter og udbygge museet. Man er hovedsagelig opdelt i tre hold. Museumsholdet stiller op og virker som rundvisere. Team Draken arbejder hovedsagelig med det veltjente Draken fly, der var stationeret i Karup i en lang årrække, indtil det blev udfaset. Gruppen, kaldet "Smedene" består overvejende af teknikere, der holder til på den anden side hovedvejen, hvor de regerer med renovering og vedligeholdelsesopgaver af materiel, der kræver specialviden.	Karup blev valgt som alternativ Den grundige orientering om museet og dets samlinger blev fulgt op af historien om Flieger-horst Grove. At det er det oprindelige navn og skyldes placeringen op af landsbyen Grove er velkendt. Lige så velkendt er det at flyvepladsen blev anlagt 1940. Men begrundelsen for placeringen kom sikkert som lidt af en ny oplysning for de fleste. Værnemagten havde gjort sit forarbejde i form af rekognoscering. Det virkede mistænkeligt at sende militærpersonel op for at tage billeder. Derfor havde man allerede i1939 sendt kunstmalere herop for at male landskaber. Ud fra malerierne blev Borris valgt som stedet, hvor den store flyveplads skulle placeres. Kunstmalere maler imidlertid overfladen og opdager ikke, at grundvandet står højt og området for blødt til den slags anlæg. Man måtte derfor i hast flytte til alternativet — Karup hedeslette. Fliegerhorst Grove blev primært brugt som base for natjagere, der blev sat ind mod de allieredes fly. En anden opgave var at være base for kamptrætte flyvere, der trængte til et rekreationsophold. Ved krigens slutning og overgivelse var den base for cirka 5000 soldater og 165 fly, hvoraf stort set alle blev sprængt i luften, mens enkelte blev overført til England for nærmere undersøgelse af det tekniske udstyr. 10 procent kom aldrig hjem igen Endelig blev der orienteret kort om den store flygtningelejr i tilknytning til området. Ved krigens slutning rummede lejren 24.000 flygtninge, hvoraf størstedelen kom fra de østligste områder. Det varede fire år, inden de sidste blev sendt hjem, idet man ikke var overdreven interesseret i at få dem tilbage. Der var jo ikke noget at vende hjem til. Al	de 24.000 vendte 3000 aldrig tilbage, men ligger begravet på de lokale krigskirkegårde. Andre blev født i flygtningelejren, og man har haft tyske gæster på museet, der fremviser ID, hvorpå der står fødselssted: Grove. Thunderflash Efter den inspirerende gennemgang ved hjælp af et enormt billedmateriale, blev museets samlinger gennemgået. En stue var indrettet til telefoncentral. En anden viste redningsudstyr som katapultsæder. Med rundvisningen i den gamle vagtbygning som baggrundsviden blev det mere konkret i teltet. Her stod den gamle hæderkronede Thunderflash — i flyversprog kaldet RF 84 F. I alt havde man 23 eksemplarer af flyet, der gjorde tjeneste i eskadrille 729 fra 1957 til 1971. Skønt berømt, havde den dog sine fejl. Den var ikke særlig stabil, hvorfor syv gik tabt ved nedstyrtninger og tog tre piloter, som ikke nåede at springe ud, med sig. Spidsen af en jetjager koster 24.315 kroner I udstillingshallen vakte den danskbyggede KZ 7 Lærke opsigt. Det var just ikke noget kampfly. Rækkevidden var begrænset til 725 kilometer ved en marchhastighed på 170 kilometer i timen. Den blev derfor hovedsagelig brugt til kurerflyvning. Man bemærkede også spidsen af en jetjager, med prisangivelse. Det holder ikke helt stik, når man påstår noget er ubetaleligt og koster spidsen af en jetjager. Selve spidsen koster kun 24.315 kroner, mens det, den sidder fast på, kræver en noget større pung. Besøget sluttede med en rundvisning i en nyåbnet bunker. Den er indrettet med køjerum, gasfilteranlæg med videre og fremstår nu med udstyr og inventar som under besættelsen.