Besøg hos Ehrno Flexible
Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2015
11. november 2015 Billeder fra besøget | EHRNO FLEXIBLE og plast i lange baner. Lokalhistorisk forening fortsætter temaet: ”Kend dit sogn” Tekst og foto: Kristian Graversgaard | |
Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogns seneste arrangement i serien: ”Kend dit sogn” gik til Ehrno Flexible i Birk. Direktør Ole Østergaard, som havde påtaget sig at være aftenens guide, havde åbenbart hørt om tidligere ”Kend dit sogn” arrangementer. I hvert fald havde han allieret sig og indkaldt assistance, hvorefter der blev rundvist i tre hold. For de besøgende blev det ikke bare en orientering om, hvordan en lokal fabrik var startet op i det små til at blive en førende spiller i emballage-industrien. Det blev også en øjenåbner for hygiejnekrav, man ikke tænker over i det daglige. Firmaet blev grundlagt af Ole Østergaards far 1971 i en stald på Birk Møllevej under navnet Ehrno Plast. Det må mest betragtes som et familiefirma, hvor alle måtte hjælpe til, og produktionen bestod i at fabrikere poser. Da stalden ikke var stor nok blev der bygget på nuværende adresse i Birk. Senere købte man nogle brugte trykkemaskiner i Vejle, som blev installeret på Virkelyst i Gjellerup. Den trend, man oplevede omkring årtusindskiftet med at outsource til Sydeuropa eller østlande og måske ikke mindst Kina, blev også mærkbar for Ehrno Plast. Fabrikationen af poser blev nedlagt, og man koncentrerede sig om at lave plast til emballage i fødevareindustrien. Omlægningen af produktionen krævede nye maskiner. Det gjaldt skæremaskiner, lamineringsmaskiner og nye trykmaskiner, der kunne klare op til otte farver i en trykning. Sidstnævnte, hvoraf man fik to, kostede alene ca. 12 millioner kroner stykket. | Men filosofien var, at nye maskiner og stabilt arbejdskraft, som medarbejderne stod for, gav kompensation for såvel investeringer som det danske lønniveau. Med navneskift til Ehrno Flexible og smallere, men mere specialiseret sortiment, fremstår fabrikken i dag som en af de førende inden for sit speciale. Plastik baner, der kan dække en fodboldbane. De behandlede plastfolier hjemkøbes i ruller - fra Europa, Mellemøsten og Kina. En enkelt rulle på et par meters bredde kan variere i længde fra få kilometer til De store plastruller indeholder Indledningsvis pålimes en underside af varierende materiale afhængig af den senere anvendelse. Herefter trykkes for til sidst at blive skåret i passende bredde. De færdige ruller bruges af aftageren til indpakning af konsumvarer som smør, ost, chips med videre. Et andet produkt er de velkendte indpakningsposer hvori ugebladene leveres. Særligt sidstnævnte kræver ekspertise og evne til hurtig omstilling. Ikke sjældent er man udsat for, at et ugeblad bestiller et tryk på en indpakning med dags varsel for at være først med nyheden. | Den store trykkemaskine arbejder så hurtigt, at det menneskelige øje ikke kan følge med. Totalt bruger Ehrno Flexible 1500 tons folie om året, hvilket giver en daglig produktion på eller nok til at dække et halvt hundrede fodboldbaner. Kun 30 procent går til eksport – hovedsagelig Nordeuropa. Resten bruges på hjemmemarkedet. Ultra høj hygiejnestandard. Som producent af indpakningsmaterialer til fødevareindustrien er Ehrno Flexible underlagt strenge hygiejnekrav. Man tager ingen risici. Fabrikken har derfor oplistet en række tænkelige og utænkelige forholdsregler, der er blevet daglig rutine. Medarbejderne får udleveret arbejdstøj, hvortil der skiftes på fabrikken, ligesom en periode med snue eller lignende ikke bare er accepteret fravær, men direkte ønskeligt fravær. Ved passage til produktionsstederne er opstillet desinficeringsbeholdere til hænderne. Besøgende iføres engangskitler og hårnet. Smykker og ure er ikke tilladt. Alt sammen for at undgå, at nogen form for forurening eller smitte kan spredes via emballagen. |