Det var med en vis spænding Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn så frem til sin annoncerede byvandring gennem Hammerum Hovedgade. Af lokalemæssige årsager blev man tvunget ud et eksperiment og arrangementet henvist til en fredag aften. Da det senere viste sig, at der samme aften var lokal DM-håndboldfinale i TV, var forventningerne angående fremmøde ikke de store. Alle betænkeligheder forsvandt som dug for solen, da man kl. 19 stod ved Hammerum bibliotek for at give den indledende orientering om aftenens indhold. Ca. 70 havde valgt at høre om byens ældre historie og personligheder. Med Jens Østergaard som chefguide suppleret af flere, der huskede et par generationer tilbage, kunne man ved afslutningen konstatere: "at den aften var brugt bedre her, end foran TV".
Jens Østergaard indledte sin byvandring med at fortælle om Hammerums størrelse og udseende før krigsårene. Med undtagelse af få sidegader, bestod byen fortrinsvis af Bredgade og Østergade - det, der nu hedder Hammerum Hovedgade. Grundene langs Hovedgadens nordside var ret store og sluttede af mod et dige og en markvej, hvor Højgade ligger i dag. Siden blev grundene delt og dannede sydsiden af Højgade. Jorden mod nord og øst frem til banen tilhørte sognefogeden, der boede på Søndergaard. Med mejeriets flytning i 50erne, blev gaden forlænget til Gjellerupvej og asfalteret. Mejeriet er i dag ombygget til bibliotek.
Efter denne generelle orientering bevægede selskabet sig gennem hovedgaden med diverse stop. | 
Næsten hver et hus havde sin historie. Ligesom det under vandringen blev til adskillige muntre anekdoter, der trak på smilebåndene.
I midtbyens store kryds blev man orienteret om de mange butikker, der i sin tid var placeret her. Det drejede sig om en træskobutik, der blev udkonkurreret af gummistøvlerne og omdannet til købmandsbutik, en skotøjsbutik, en cigarhandler, en stofbutik mv. Slagterbutikken var en af dem, der blev krydret med en historie. Det fortælles, at slagter Pedersen altid tog toget, når han skulle til marked i Herning for at købe dyr til slagtning. Han vidste jo, at efter en god handel, skulle der drikkes lidkøb, og skulle ikke risikere noget.
Fra krydset kunne man se stedet for banens "Vogterhus". Manden var stationsmedarbejder, og konen passede leddet. I området ved Jernbanegade og Brugsens parkeringsplads havde det gamle mejeri ligget. Ligesom der her havde været både mølle, smedje og bageri.
| Senere kom el-værket og et frysehus til. El-værket fik dog en kort levetid, idet man forlod jævnstrøm og gik til over vekselstrøm.
Ved krydset Bredgade - Søndergade - Nørregade, nu Hovedgaden - Agerskovvej og Christiansgade fik man historien om de små skræddere i nr. 64. Det var en invalid enkekone med en flok invalide børn, der ankom fra Silkeborg. Med sig havde de kun et lille skab. Det mødte en del utilfredshed fra sognets side, at man nu skulle forsørge dem. Men man kunne se de små sidde indenfor vinduerne, hvor de syede og broderede, og aldrig modtog en øre i hjælp eller støtte fra sognet.
Aftenen sluttede med kaffe i missionshuset "Silo" og et Power Point foredrag, hvor Jens Jørgen Rask fra Lokalhi Arkiv viste billeder fra århundredskiftet og frem til i dag. Specielt var det om end ikke overraskende - så dog spændende at se den plørede hovedgade med vejgrøfter og græs langs siderne og med husene liggende lidt fra selve vejen.
 |
