Forleden tog den lokalhistoriske forening i Gjellerup i serien "Kend dit Sogn" til Frederiks Kirke og Grønhøj Kro. Det blev en spændende aften for de cirka 50 deltagere. Turen var arrangeret som en bustur med orientering undervejs om en del at de steder, man kom forbi.
- Mange steder i landet ligger kirke og kro lige ved siden af hinanden. Det gør de ikke her på Alheden. Begge bygninger blev placeret efter nogle helt bestemte aftaler og afstande. Efter at de såkaldte "kartoffeltyskere" omkring 1760 havde opbygget de to kolonibyer, Havredal og Grønhøj, på den jyske Alhede nordøst for Karup, gjorde de den danske konge, Frederik den V, opmærksom på, at der i annoncen indrykket i den tyske avis "Journals Anhang" den 28. april 1759 også var et tilbud om bygning af en kirke. Hvis der var 30 familier eller flere, skulle der bygges en kirke. Sådan lød vist aftalen. I Grønhøj var der da netop 30 familier, men i Havredal havde kun 29 familier slået sig ned, fortæller formanden for Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn, Svend Øe.
Man besluttede derfor at bygge en fælles kirke for begge bysamfund, - og den skulle retfærdigvis placeres nøjagtig midt i mellem de to kolonibyers bybrønde. Således blev det. Frederiks Kirke kom til at ligge med en afstand til begge brønde på 1542 favne. Her blev Frederiks Kirke så opført og indviet i 1766.
Noget senere blev Grønhøj Kro så bygget. Det var i 1848. Den blev placeret, så der var henholdsvis 4 mils vej eller ca. 27 km svarende til en dagsrejse i hestevogn til nabokroerne.
| 
- I Frederiks Kirke fortalte formanden for menighedsrådet, Knud Gaarn-Larsen, levende om kirken, egnen og kartoffeltyskerne. Kirkens størrelse blev bestemt efter et brugt tag fra en tørrelade ved Bording, der kunne købes billigt. Samme sted købte man også stenene til kirkebyggeriet. Indsamling af marksten på egnen var ikke en mulighed. Egnen var fattig, så altertavlen blev en kasseret fra Fredericiaegnen, - og de 3 lysekroner i kirken er en foræring fra Skanderborg Slotskirke, hvor de var kommet i overskud, fortæller Svend Øe.
Helt frem til 1852 blev der kun prædiket på tysk i Frederiks Kirke. Herefter vekslede det mellem tysk og dansk i mange år. I mange år var Frederiks kun kirken og den tilhørende præstegård. Da så jernbanen mellem Herning og Viborg skulle anlægges først i 1900-tallet, ønskede ingen af de to kolonibyer at få jernbanen for nær ved. Den kom derfor til at lige sydøst om Frederiks Kirke. Jernbanen blev åbnet den 25. juni 1906. Derfor er Frederiks det største af de tre bysamfund i dag. For her blev stationen bygget. Helt frem til 1930 var Frederiks Kirke en statskirke. Først herefter blev Frederiks Kirke en folkekirke.
| 
- Turen gik nu videre til Grønhøj Kro, hvor kroværten, Gregers Laigaard tog imod og fortalte om stedet, som nu har været i familiens eje siden 1864, da kroen blev overtaget på en tvangsauktion. Kromanden fortalte om sin slægts historie gennem nu fem generationer og supplerede og underholdte med guitarspil og sang. St. St. Blicher kom ofte på kroen, så det var bl.a. naturligt med sangen "Jyden han æ stærk å sej", fortæller Svend Øe.
Efter kaffebordet med rigtig gammeldags kringle og lagkage lavet efter gamle opskrifter, var der mulighed for at se stedets forskellige museumsafdelinger. Her er blandt andet en stor og flot udstilling om kartoffeltyskerne og deres historie. I et af udstillingslokalerne her hænger en forstørret kopi af den indrykkede annonce fra den 28. april 1759 i den tyske avis "Journals Anhang", som udkom i Rheinland-Pfalz området. Her er samlet en vigtig del af Danmarks historie. Stedet er virkeligt et besøg værd for historieinteresserede.
- Billeder fra turen |
