Højskolen Skærgården - Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn

Gå til indhold

Højskolen Skærgården

Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2014

Onsdag den 21. maj 2014


Besøg på Højskolen Skærgården

Sunds-Gjellerup Avis den 27. maj 2014

Fra tekstilfabrik til Højskole

NOSTALGI: Lokalhistorisk forening for Gjellerup sogn vakte nostalgien til live
Af Kristian Graversgaard

KEND DIT SOGN: - Det var der, man sejlede ud fra på vandcykler. - Ja, - og derovre var robådene.
Et halvt århundrede gamle minder blev udvekslet blandt deltagerne i Gjellerup sogns lokalhistoriske forenings aftentur til Højskolen Skærgården. Turen var et led i serien "Kend dit sogn". Måske vil nogen mene, man var gået uden for sognet. Det var man også, men Skærgården har trods alt haft en vis betydning for såvel Hammerum — Gjellerup området som for Herning by. Det var hertil man valfartede, når der skulle holdes søndagsudflugt.


Hovedindgangen til Højskolen Skærgården er arkitektonisk spændende

Rundtur

Efter en vellykket rundtur omkring søen og en historisk redegørelse af Kurt Jørgensen, fortalte forstander Vibeke Lundbo om selve højskoleperioden. Det blev fortællinger om skiftende op- og nedture. Skærbækgård blev opført ca. 1850 af Jens Jeppesen fra Ringkøbing. Faktisk burde en ung mand i sin bedste alder befinde sig syd for grænsen som soldat i 3-års krigen, men han var blevet kasseret. Jens var tømrer og senere møller, så hans kendskab til byggeri var i orden, mens hans kendskab til tekstilindustri og ikke mindst regnskab godt kunne trænge til en opgradering. Ved Skærbæk i Rind sogn med Herning som et tilknyttet anneks fandt han Gunderup Bæk velegnet som forsyningskilde for en mølledam. Han lod derfor Skærbæk sø udgrave og byggede et vandhjul, der kunne levere den fornødne

energi til en tekstilfabrik. I begyndelsen var alt i sin bedste orden. Fabrikken fik flere og flere medar- bejdere, og Jens Jeppesen blev en holden mand. Initiativer blev iværksat. Således var han med til at starte Rind plantage og købte selv de første fem aktier. Men som nævnt kneb det med regnskaberne, og da yderligere konkurrence fra den nystartede Herning klædefabrik opstod, gik det ned ad bakke. Da han døde 1896 var formuen sat over styr.


Solgt

1810 var det slut. Enken solgte fabrikken til Rind plantageselskab. Søen blev tømt og renset op. Et forsøg med at udsætte ørreder blev en fiasko grundet gedder fra Gunderup Bæk. Plantagesel- skabet havde en pavillon på vestsiden af Vejlevejen og ville bruge de gamle fabriksbygninger til sommer- restaurant. Skærbæk blev et yndet udflugtssted for omegnen.  Skoleudflugter og foreningsudflugter blev dagligdag. Der blev holdt grundlovsfester og St. Hansbål.
Storhedstiden var 1950-erne, hvor forpagter Walter Frederiksen fik søen renset op for anden gang og lavede badesø. Han anskaffede pedalbåde, som man kunne leje og etablerede en mindre dyrehave med dyr overtaget fra Poul Wittrup, der senere grund- lagde Haunstrup dyrepark. Forpagtningsindtægterne kunne imidlertid ikke dække vedligeholdelsesudgift- erne, og 1965 blev Skærgården solgt til ejeren af Trianon, Gunnar Sørensen. Nu kom der fornyelse. Det gamle traktørsted blev erstattet af store, flotte festlokaler. Også et hotel og en campingplads var



Kursisterne bor i små lejligheder i "5 kanten", hvor husene har navne efter vikingeanlæg som Trelleborg og Fyrkat

med i planerne. Der blev eksperimenteret med diskotek osv., men tiden var måske ikke til over- dreven luksus med den store afstand ind til Herning. Og til sidst var der faktisk kun et ishus.


Socialt arbejde

1971 overtog KFUKs Sociale  arbejde Skærgården. De drivende kræfter var byrådsmedlem Mette Harreskov og Bitten Damgaard, som også er de to eneste formænd, institutionen har haft til dato. Tanken var at danne en familiehøjskole for enlige forsørgere, hvor både børn og forældre - i det naturskønne område og rolige rammer - kunne få en ny og tryg start. Familiehøjskolen blev indviet 1974 med deltagelse af Dronning Ingrid, der selv bidrog med et kontant beløb. Derudover var projektet støttet af amtet, fonde og legater - bl.a. Egmontfonden.
Højskolen stod nu som en oase syd for Herning med en arkitekttegnet park. Det lille ishus havde Bitten Damgaards søn lavet udvidelsestegninger til, så det nu fremstod som hyggelig lille skole for højskolens børn. Bag selve hovedbygningen blev "5-kanten" bygget. Det er kursistboliger med eget tekøkken og opholdsrum i hvert hus. I alt råder man over 56 lejligheder på ca. 40 kvm.

Højskole

De seneste års kommunale trange kår har tvunget Familiehøjskolen til at ændre fokus og skifte navn til Skærbæk Højskole. Der gives ikke mere tilskud til ophold, og kursistantallet faldt til kun 12 heltidsophold, hvorfor man måtte nytænke og skiftede den oprindelige ide med en familiehøjskole ud til at være en højskole for livsstil og velvære. Kursisterne melder sig nu til kurser á 6, 12, 18 eller 24 ugers varighed. Efter de trange år med nedgang har de nye aktiviteter vist sig så efterspurgte, at man kan få flere kursister, end nuværende værelses- kapacitet tillader.
Som afslutning konstaterede formanden for lokalhistorisk forening, at endnu et arrangement var lykkedes til fulde og mindede om byvandringen i Hammerum 3. september samt besøget på Funki 8. oktober.

Tilbage til indhold