Besøg på AGRO-Skolen
Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2023
Lokalhistorisk Forening på Agroskolen. Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn besøgte onsdag den 24. maj 2023, Agroskolen i Hammerum. | ||
Formanden for foreningen, Kaj Lindbjerg, bød velkommen til de 78 deltagere, der var mødt op i foredragssalen på Agroskolen i Hammerum. Tidligere landbrugslærer Birger Rasmussen, fortalte indledningsvis om skolens historie. Skolen der blev indviet helt tilbage i 1928 som Havebrugsskole, baseret på et legat oprettet i 1906 af grosserer Palle Fløe Nielsen. I 1938 blev skolen ændret til en landbrugsskole, og efter en fusion i 1999 med landbrugsskolen i Borris og Kongensgaard ved Lemvig, skiftede skolen navn fra Hammerum Landbrugsskole til Agroskolen Hammerum. | Birger Rasmussen fortalte levende om, hvordan det havde været at være elev, og siden lærer, på skolen. Efterfølgende fortalte skolens nuværende leder, Jeppe Bomann, om skolen i dag, og ikke mindst om skolen i fremtiden, hvor skolen, som i 2018 fusionerede med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, om et par år flytter fra Hammerum til Herning, hvor der skal bygges en helt ny landbrugsskole på Lillelundvej. Efter kaffe og fællessang i spisesalen, blev deltagerne delt op i tre grupper, hvorefter der var rundvisning på skolen, og besøg på skolens museum, hvor tidligere | landbrugslærer Ivar Viftrup var rundviser. Efterfølgende samledes man igen i foredragssalen, hvor der kunne stilles spørgsmål, og det der interesserede mange var, hvad skal der ske med Agroskolens bygninger i Hammerum efter udflytningen i 2025, men det kom der ingen svar på, Jeppe Bomann henviste til at følge med i pressen i den kommende tid. Aftenen sluttede med fællessang, hvorefter Kaj Lindbjerg takkede Jeppe Bomann, Birger Rasmussen og Iver Viftrup for en god aften, og overrakte hver et par flasker vin. 07-06-2023 -kl |
Se billeder fra aftenen her |