Besøg på DONG energi

Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2015

9. og 10. september 2015 Billeder fra besøget kan ses her.	Besøg på Herningværket DONG energy Referat af Bent Erik Petersen
På trods af det fine sensommervejr var der 50 deltagere som syntes det kunne være interessant at se hvor deres lys og varme kommer fra og om de nu også var sikret varmeforsyningen til den kommende vinter. Vi blev modtaget ved porten af H.C. Jensen som bød os velkommen og førte os i samlet trop ind på værkets område. I et mødelokale på værkets kontor gav H.C. Jensen en god og saglig gennemgang af værkets historie og drift. H.C. har været med siden værket blev bygget i 1982, først som arbejdsleder og nu som rundviser, så vi fik det indtryk at han kendte hver en ”skrue” i det store anlæg. Inden vi blev vist rundt på værket blev vi iført sikkerhedsudstyr og radioanlæg med øresnegl så vi hele tiden kunne følge med i hvad H.C. fortalte undervejs. Her var det Mogens der blev prøvemodel med stort smil og selvlysende striber. Efter således at være forsvarlig klædt på til opgaven begav vi os ud på den store rundvisning. Vi startede med at se hvor flis og træpiller blev modtaget og vejet ind. På brovægten vejede vi tilsammen 1920 kg. En skam vi ikke blev vejet da vi skulle ud igen for der var varmt og mange trapper inden vi nåede til toppen af den 45 m. høje og 535 grader varme kedel og derfra op på taget 54 m. over jorden med en flot udsigt over ”Herning by night”. Herningværket er et af Danmarks største flisfyringsanlæg og afbrænder årlig 280-290.000 tons flis. Flisen hentes i de store midt-og vestjyske plantager og skove i en afstand på op til 120 km fra værket. 75 % af flisen hugges direkte i skovene, mens de resterende 25 % oplagres og leveres i form af tre meter lange træstammer, der hugges til flis på værket. Flisen opbevares i første omgang på et udendørs område uden for hegnet. Herfra transporteres flisen ind i et indendørs mellemlager hvorfra det automatisk udtages og med transportbånd og snegle føres frem til kedlen. Flislagret kan rumme 13.000m³ flis svarende til 75 timers drift.	Herningværket bruger årlig ca. 60-70 ton træpiller. Træpillerne købes i Østeuropa og transporteres til værket på lastbiler. Træpillerne males til fint støv som blæses ind i kedlen hvor det brænder med en flamme som havde det været en olie eller gasbrænder. Brugen af naturgas begrænses til det mindst mulige, da det er dyr brændsel, men nødvendig ved opstart af kedlen. Da vi havde set hvordan brændslet blev ført frem til kedelbygningen gik vi ind for at se på selve kedlen. Kedlen er 45 meter høj og af hensyn til dampen som tages ud i toppen af kedlen er hele kedlen ophængt i toppen af bygningen. Flisen fordeles jævnt på den 90 m² store fyringsrist hvor den udbrænder i løbet af 10-20 minutter. Den maksimale flisandel, der er 48 tons træflis i timen, opnås allerede ved en produktions kapacitet på 60 %. For at øge produktionen yderligere er det nødvendigt at supplere med træpiller. Dampen som tages ud i toppen af kedlen føres til turbinerne hvor der produceres strøm som via elnettet fordeles til os forbrugere. Efter at have passeret turbinen er der stadig varmeenergi tilbage i dampen. I to varmevekslere udnyttes denne energi til at hæve temperaturen på det fjernvarmevand som kommer retur til værket. I varmevekslerne afkøles dampen så meget at det fortættes til vand som pumpes tilbage i kedlen. Når fremløbstemperaturen er hævet til ca. 90 grader pumpes fjernvarmevandet ud til de små varmeværker som findes i de lokalområder der forsynes fra varmeværket, her flyttes varmen i varmevekslere over i det fjernvarmevand som sendes ud til os forbrugere. Vandet her sendes ud med ca. 60-65 grader. Da vi besøgte værket blev der pumpet 790 m³ varmt vand ud til forbrugerne om vinteren kan man komme op på 4.400 m³ i timen. Hvis der produceres mere varme end der er brug for sendes den overskydende varme op i den store akkumulator tank, der i princippet er en stor termokande. Når vandet i tanken som rummer 35.000 m³ vand er varmet op til 90 grader har det et energiindhold svarende til 6-7 timers maksimal varmeproduktion. Herningværket udnytter 86 % af den indfyrede energi. 27 % i form af elproduktion, 59 % som varmeproduktion og 14 % går tabt. Der kan ikke produceres el uden samtidig at lave varme. Hvis forbruget er lavere end kedlens minimale kapacitet og vandet i termokanden er 90 grader er man nød til at slukke kedlen. Det var netop tilfældet da vi besøgte værket så vi oplevede desværre ikke at der var ild i kedlen. Efter kedelrummet gik vi ind i kontrolrummet hvorfra hele processen overvåges og styres. Alle temperaturer og kapaciteter kan følges på en stor skærm som fyldte en hel væg. Hvis der skal ændres i processen kan det styres over computeren fra kontrolrummet. Kun hvis noget i mekanikken bryder ned er det nødvendig med en manuel indsats. Hele processen kan i perioder også overvåges fra et andet varmeværk.	Efter en interessant rundvisning var vi kl. 22.50 igen tilbage i mødelokalet hvor der var mulighed for at stille opfølgende spørgsmål. Et af spørgsmålene var hvor mange brugere der får varme fra værket. Værket har ca. 27.000 forbrugere i Herning Kommune og ca.10.000 forbrugere i Ikast Kommune. Et større billede kan ses i de ekstra billeder fra besøget eller på Internettet på adressen: https://www.energimidt.dk/media/1886/kort-over-fjernevarmen.png. De eksterne varmeværker er fuld funktionsdygtige og klar til at blive sat i drift hvis der bliver behov for det. Herning værket kører 24 timer i døgnet 365 dage om året. Da der blev fyret med kul var man 53 ansatte i dag er der 28 ansatte, hovedsagelig maskinmestre som står for driften, det meste reparation og vedligehold købes ude fra. Der er ofte kun 1 eller 2 mand på vagt om natten. Det nye sygehus skal også have varme fra Herningværket, men for under alle omstændigheder at kunne levere varme til sygehuset bygges der et nyt varmeværk ved sygehuset. Det overvejes om der kan være økonomi i at bruge den overskydende energi fra vindmøllerne til at opvarme vandet i termokanden i stedet for at sælge det til udlandet for en lav pris. Værkets historie. Værket blev idriftsat i 1982 for at dække et aktuelt varmebehov i Herning-/Ikastområdet og blev indpasset i et allerede eksisterende fjernvarmenet. Herningværket blev oprindelig bygget til kul- og oliefyring men er i tre omgange blevet bygget om til at benytte naturgas og biobrændsler. Herningværket består af 1 blok og 1 dampturbine. Dampturbinen er direkte sammenkoblet med en generator. Kedlen leverer damp til fremstilling af el og fjernvarme, ved kombineret kraft/ varme- produktion. I 2000 blev værket ombygget til fyring med naturgas/ olie, men allerede i 2002 blev anlægget bygget om til at kunne benytte træflis, som hovedbrændsel, suppleret med naturgas og med fuelolie som nødbrændsel. Endeligt i 2009 blev kedlen bygget om, hvorved træpiller erstattede en stor del af naturgasforbruget. Skiftet fra kul over naturgas til nu næsten udelukkende at basere sig på biomasse har givet en væsentlig forbedring af de miljømæssige forhold, herunder ikke mindst i forhold til CO2-udledningen. På Herningværket udnyttes hele 87 % af den indfyrede energi. 28 % i form af elproduktion, 59 % som varmeproduktion, og kun 13 % går tabt. Den kombinerede kraftvarmeproduktion på Herningværket giver en bedre udnyttelse af ressourcerne, end hvis el og varme var blevet produceret hver for sig. Herningværkets energibehov dækkes overvejende af indenlandske brændsler. Ved forbrænding af træflis og træpiller udgør restproduktet i form af aske 1-1½ % af den indfyrede flis og træpille-mængde. Asken består dels af finere askepartikler, som opsamles i et elfilter i forbindelse med rensning af røggassen, og dels af den grovere bundaske, der bliver tilbage i slaggefaldet under kedelristen. Bundasken kan udnyttes til kompostering samt indenfor cementindustrien. Herningværkets produktion af bundaske i 2013, blev afsat til komposteringsformål. Afslutning Efter en lang aften blev der sagt pænt tak til H.C. for en grundig og interessant rundvisning. Og vi kunne gå hjem med det indtryk at vi har et godt og veldrevet kraftvarmeværk så vi trygt kan gå den kommende vinter i møde.