Generalforsamling 2016
Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2016
| Onsdag den 2. marts 2016 Ordinær generalforsamling på Toftebo Centret Af Kristian Graversgaard Flere billeder fra aftenen | Barn i Hammerum anno 1950 GENERALFORSAMLING |  |
Foreningens formand, Svend Øe gav i sin beretning en fyldig gennemgang af foreningens aktiviteter i det forgangne år. Det historiske islæt blev en 150 års opsummering med 25 års intervaller af de største begivenheder såvel lokalt som på verdensplan. Eksempelvis kunne man for 50 år siden læse i Herning Folkeblad, at området manglede over 200 syersker. Arkivleder Jens Jørgen Rask fortsatte med et inspirerende indlæg fra billedarkivet. De ældste deltagere kunne nikke genkendende til gamle vejtræer i hovedgaden og tidligere bygninger, mens tilflyttere måtte nøjes med at konstatere. Det har altså set sådan ud før min tid. Til aftenens indlæg havde foreningen allieret sig med bibliotekar Vera Daugaard fra Herning. Hun havde igen allieret sig med sin søster Irma og broder Niels Erik. Det viste sig at være et godt initiativ. De skulle fortælle om deres barndom i Hammerum omkring midten af forrige århundrede. Med de tre søskende på slap line blev det en inspirerende aften, hvor små spydigheder de 3 søskende imellem blev leveret i en lind strøm og med et glimt i øjet. Hammerum var virkelig en storby Vera Daugaard indledte med at fortælle, at de oprindelig var indvandrere. Deres forældre havde en gård nær Hegnsvig. De kom til Hammerum i 1949. Hvilken herlighed. Fra at bo et øde sted, var man kommet til en storby. Godt nok var der kun et par asfalterede | gader, men sikken verden. Der var otte købmænd, to bagere, tre slagtere, fem frisører, cykelhandler, saddelmager, skræddere, fotohandler med meget mere for slet ikke at glemme flere forretninger, hvor man kunne købe legetøj. Faderen blev postbud, og moderen fik job med at passe bommene ved toget. Blandt de seks søskende herskede et vist hierarki. De største skulle se efter de mindste, og alle deltage i daglige forpligtigelser. Pigerne hjalp med at skrælle kartofler og vaske op. De syntes måske nok drengene slap lidt billigt om ved deres part. Man lærte snart at man havde pligter. Skolen skulle passes, men man skulle også selv tjene sine lommepenge. Som postbud havde faderen gode kontakter, og det var aldrig svært at finde et fritidsjob. Ofte skulle faderen have hjælp til at dele aviser ud. Det var måske ikke lige ønskejobbet, men når kollegaen i den anden byhalvdel skulle have hjælp, vankede der jævnligt en femmer. Det lunede. De forskellige job som bydreng gik næsten i arv mellem børnene. Nogle var lettere end andre. Hos Holger træskomand, der også havde en slags apotek, skulle man rundt til kunderne med medicin. Let og frit. Anderledes hos slagter Larsen. Her blev arbejdet fredag og lørdag til efter rengøring. Måske et par lange dage, men alligevel et superjob. Man måtte spise al den pålæg, man havde lyst til. | Slagteren vidste sikkert ganske udmærket, at den slags goder alligevel ikke vedbliver at være eftertragtet og dermed ikke udnyttes i længden. Arbejdstilsynet var vist ikke opfundet Blandt ugentlige aktiviteter blev fortalt om, hvordan man deltog i børnekredsen. Her syede man fine ting som blev solgt, når Silo havde basar. Desuden deltog man i søndagsskolen. Så fik man glansbilleder. Det var ikke så dårligt. Skønt det at bygge huler, skyde med flitsbue og ikke mindst at spille fodbold havde høj prioritet, huskes en ganske særlig leg. Under udgravningen til svømmebadet, gav gravemesteren en hjælpende hånd til underholdningen efter arbejdstid. Man kravlede op i gravemaskinens store skovl. Herpå fik man et par ture helt op og ned igen for at afslutte med et par hurtige omgange, når gravemaskinen drejede sig om sin egen akse. De tre søskende sluttede deres indlæg med at konstatere et paradoks. Forældrene flyttede til uldspindernes centrum fordi, der med sikkerhed var arbejde i kullene til faderen og som syerske for moderen. Faderen blev post, moderen fik andre job, og ingen af de seks søskende fik noget med tekstilvirksomhed at gøre. |