Generalforsamling 2019 - Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn

Gå til indhold

Generalforsamling 2019

Arrangementer > Afholdte Arrangementer > 2019
Ordinær generalforsamling
Onsdag den 27. februar 2019
Lokalhistorisk Forening for Gjellerup Sogn.
 
Generalforsamlinger kan være et tilløbsstykke.
Generalforsamlingen i lokalhistorisk forening for Gjellerup sogn kan i kort version beskrives med tre ord: Jubilæer, succes og nostalgi.
Formanden Svend Øe indledte generalforsamlingen med at markere, at det er 800 året for Dannebrog. Flaget var sat frem og de historiske begivenheder, hvor den røde fane med det hvide kors dalede ned og ændrede kampens gang i Estland blev kort omtalt.
Nyeste udgave af Højskolesangbogen rundede det kvarte århundrede, og de 25 år blev markeret med at synge forårssangen ”En lærke lettet”.
Endelig rundede foreningen selv 30 års alderen og må nu være voksen. Foreningen blev i sin tid dannet som støtteforening for arkivet. Allerede første aften med stiftende generalforsamling tegnede 25 medlemmer sig. At foreningen 30 år efter tæller knap 250 medlemmer, viser noget om den stigende interesse, der for tiden er om at kende sin fortid og forhistorie. At medlemstallet så kan give volumenproblemer er noget andet. Mens mange foreninger igen og igen sidder med generalforsamlinger, hvor kun bestyrelsen er mødt op, og man har svært ved at finde kandidater til bestyrelsesposter, fik den fremmødte bestyrelse andre problemer at slås med. Traditionelt er den historiske forenings generalforsamling godt besøgt, så man havde garderet sig og sat stole frem til cirka halvdelen af foreningens medlemmer. Den holdt ikke, og man måtte i hast fremskaffe en snes ekstra siddepladser.

I sin beretning kom formanden ind på foreningens traditionelle ”Kend dit Sogn” arrangementer. De havde alle været vel besøgt. Under besøget på Gedhusmuseet fortalte de frivillige kustoder såvel om Fliegenhorst Groves som flygtningernes historie, foruden en grundig gennemgang af museets materielsamling.

Besøget på Alpi var næsten blevet for stor en succes, idet der var så mange tilmeldte, at det blev vanskeligt for alle at høre.
Også foredraget i Kirkeladen med Jens Fjelde blev en indholdsrig aften, som kunne skrives på positivlisten.
 
Foreningens årsskrift ”Mands Minde” blev ligeledes omtalt. Den lille tryksag, der i sin tid, blev startet op af Svend Eriksen, er blevet en selvfølgelig og ventet udgivelse sidst på året.
 
Genvalg uden modkandidater.
 
Også de i foreningssammenhæng ofte problematiske bestyrelsesvalg blev en kortvarig affære. Man nåede aldrig frem til forslagsrunden, inden der var dikteret genvalg. Foruden Jette Jensen og Frode Madsen blev arkivleder Jens Jørgen Rask valgt for en ny periode på to år.
 
Valget blev fulgt op at en kort orientering fra arkivlederen. Foruden opfordring til at aflevere materialer omtalte han arkivets kommende placering. Med bibliotekets flytning bliver arkivet hjemløs. Der har været forsøgt flere kontakter, men det kniber med at få noget brugeligt svar eller tilkendegivelser fra aktuelle myndigheder. Den ny placering er derfor ukendt på nuværende tidspunkt, og man frygter lidt, at komme i en presset situation og skal flytte efter et kort varsel med de problemer, det vil medføre.
 
50-ernes Hammerum barn.
 
Det lokalhistoriske indslag stod søskendeparret Bodil og Niels Buur Hansen for. Som børn af malerparret Estrid og Peder Buur Hansen kaldte de deres indslag for ”Erindringer fra 50 og 60”.

Hvordan opfattede et barn i datidens Hammerum verdenssituationen? Og var verden i det hele taget mere end derned, derop eller derhen? Hvordan var det at være barn i datidens Hammerum?
Der var forskel. Der var øst, og der var vest. Krigen var overstået, men man vidste godt, at alt, der kom fra øst, var galt og dårligt. Alt der kom fra vest var godt. Det smittede af. Banen gjorde en forskel. Øst for banen boede grundtvigianere. Her holdt HIF til og her var tivoli. Det var ikke det bedste, men alligevel var det sjovt, så undertiden måtte man overskride grænsen. Derimod var det fint vest for banen. Her var indre mission. Her holdt sogneråd og skolekommission til. Og her var både KFUM og legepladsen. Her var Silo med spejder, søndagsskole, tombola og juletræ. Senere kom også byens oase svømmebadet, hvortil man havde årskort. Som barn vidste man godt, hvordan verdenssituationen var.
 
Illustreret med stort udvalg af billeder fra midten af forrige århundrede cruisede man rundt i Hammerum, der kun strakte sig derned og derop eller derhen. Verden var alligevel ikke så stor. Det ene hus efter det andet blev levende. Der boede jo mennesker i dem. Nogle med mere spøjse eller kærlige historier end andre. Man manglede ikke nutidens IPAD. Der var masser af dejlige og meningsfyldte tiltag sammen med venner og veninder. Alene i Frederiksgade var der så mange børn, at man blot skulle gå ud i gaden for at samle et hold til at spille Antonius.
Oprør i klassen.
 
Ungdomsoprøret var endnu ikke nået til Hammerum, og alligevel. En lidt ældre klasse startede et mindre oprør. Den dannede et ungdomshold i fodbold under HIF. I begyndelsen kneb det lidt med de to religiøse fløje. Ikke alle måtte være med. Men det blev måske startskuddet til det senere eksemplariske samarbejde mellem de sportslige foreninger og dermed startskuddet til i fællesskab at opstarte et par af byens markante aktiviteter nemlig: Hammerum hallen og Knyt sammen ugen.
Kristian Graversgaard

Tilbage til indhold